Arkiveret i: Uncategorized
Bula! Jeg kan ikke hoere jer… Bulaaa alle sammen!… 
Et hurtigt kig i kalenderen, og man finder pludselig ud af at datoen skriver d. 12 april og der kun er to dage tilbage af vores eventyr… Hille maend, hvor tiden dog flyver afsted -Og det goer sig specielt gaeldende naar man befinder sig paa fiji-oeernes eksotiske breddegrader, hvor “fiji-time” (det lokale udtryk/undskyldning for at tage tingene helt slow og bare dase paa stranden) hurtigt tager kontrollen over ens indre ur!:)
Siden sidst har vi vinket et farvel til New Zealand -Et soergmodigt et af slagsen, da den sidste tid blev spenderet i usandsynligt godt selskab, foerst udgjort af vores nye brandmandsven Rene (som under indtagelse af en lang raekke forskellige drinks -dog alle med papaya, da bartenderen insisterede paa at det var hovedingrediensen i alt lige fra en G&T til rom og cola- blev udfrittet for diverse chokerende historier fra brandmandskredsene) i Auckland. Derefter vores Indiens travelbuddy Sara og hendes dejlige mand Peter, som havde vist os gaestfrihed og indbudt til privat accomodation paa deres selvdrevne oeko-gaard paa Waiheke Island. Her blev vi som paa et aegte bedsteforaeldre-besoeg treatet med hjemmelav’t mad, aften-te og daglig besoeg i kolonihaven med hunden og de tre katte…:) Ren kolonihave-idyl og luksus!:) Waiheke Island er kendt for dens mange smukke strande og vingaarde, og Peter som hver aar var fast del af drue-pluknings-squat’et, tilboed derfor en dag i vinmarken, hvor vi selv kunne proeve kraefter med druerne -Eftersom vi led lidt daarlig samvittighed over at vi ikke havde lavet en dags aerligt og redeligt arbejde i laange tider, takkede vi derfor paent yo tak og trak i arbejdstoejet den sidste dag paa New Zealand for at gaa i marken -Arbejde og arbejde, det var dog saa meget sagt, eftersom timerne mellem Pinot Noir og Sauvignon Blanc drueklasserne mest boed paa hyggelige samtaler og snikskakkeri med holdets pudsige mennesker, at lytte til en skoer kineserkvindes konstante skingre nynnen -og saa selvfoelgelig med at faa laesset saa mange druer i skrutten som man overhovedet kunne! Som en sand dedikeret medarbejder bliver man jo noedt til at kvalitetsteste og smage paa varene!;) Eftersom der vist ikke var noget galt med kvali’en, var det med fyldte maver og en ny god samvittighed at vi kunne pakke sammen og afrunde dagen med drue-holdet med et forfriskende glas hvidvin -Aaah!:)
Saa gik turen til paradis -det smukke eden i stillehavet, hvor palmerne svejer i den lette middags brise og vandet er mere tyrkist og klart end selv det paeneste Apollo-katalogs-billede kunne gengive det. Som maro ville have sagt det var vi hoppet direkte ind i en Star-Tours reklame (for det er jo toppen af pop’en, vi manglede bare kendingsmelodien “What a wonderfull world” koerende i baggrunden) og Fiji var saa sandelig det rigtige valg af destination for at kunne hvile ud og bronze up efter 4 maaneders haardt og udmattende rejseri:) Vores ti dage her valgte vi at bruge paa omgang oehop, hvor vi med den lokale turistbaad blev sejlet ud i horisonten til tre forskellige steder: Coral View resort, Mantaray og Beachcomber island , alle placeret paa de smaa oeers strande, hvor gaesterne enten dasede i haengekoejerne eller spaendte svoemmefoedderne paa med snorkling i det fantastiske koral-rev blot 5 m. ude for strandkanten for oeje… Fra tiden her er der derfor Ikke det heeelt store at berette, da dagens fysiske aktivitet primaert har bestaet i at vende sig om hvert 15 min. paa strandhaandklaedet og smoere et nyt lag af vores solcreme (som mest af alt minder om sprinklervaeske og faar huden til at peele af paa en hoejest mistaenkelig maade) paa, og dagens bekymringer har vaeret hvilken drink man nu skulle vaelge i baren- Hvilket dog skal gi’s ogsaa var et stort stykke taenkearbejde da samtlige 20 drinks bestod af pinapple juice, rom og “et dash grenadine”!;) Stoerstedelen af kraefterne blev dog brugt paa deciplinen kokos-noedde-knaekning, som meget staedigt paatog os som en daglig personlig udfordring for at faa fat i beloenningen i midten -Arbejdsfordelingen loed paa at Maro med sine muller, sine “guns” om man vil, peelede skraellen af, hvorefter Julle traedte til og med ren raastyrke knaekkede kokosnoedden med karate-hug. Vi fik under denne 4 timers lange proces mangen tilbud fra andre mandlige strandgaester, som aabenbart syntes vi lignede to damer i (kokos-) noed, om assistance, da vores metode var lidt utraditionel -Men nej, de skulle ikke tage vores stolthed fra os, og med aeren i behold og svedige pander lykkedes det dog ogsaa henad aftenstunden!:) -Her var det til gengaeld det optimale tidspunkt at nyde det hvide guld, mens vi havde hele stranden for os selv (da alle andre besoegende var oppe at tage del i staff’ets saedvanelige aftenloejer og Crazy Bill’s bula-dans) og slaengede os i palmernes haengekoejer og kiggede paa stjernerne…
Tilbage paa hovedoeen sidder vi nu og taeller timerne til fly-afgang, og har de sidste to dage forsoegt at faa tiden til at gaa saa hurtigt som muligt paa stranden og med besoeg i den naerliggende by -Dels fordi vi glaeder os som bare fanden til at komme hjem til jer igen, dels fordi vi har hoert at der er fri bar i flyet…:) Man skulle jo noedigt lade en chance for at lave en “Lykke Mai” gaa forbi, haha!:) Eftersom fijis befolkning halvt bestaar af fijianere og halvt af indere, var vores tur til byen et rent Indiens flashback i de stoevede, travle og farvefulde gader…:) Hele befolkningen har dog en og samme glade mentalitet: De griner og fniser, smiler og ler og er hjaelpsomheden selv, klart det venligste og mest tiltalende vi hidtil er stoet paa -Der kunne dansken vist godt laere noget!;) Oven i hatten er de solbrune smukke mennesker med det uendelige store kroellede haar beskattet med en medfoedt musikaltitet, som man skal lede laenge efter. Enhver lejlighed benyttes til at smutte guitaren/ukoleroen frem og bryde ud i flerstemmigt faellessang med deres varme stemmebaand, som faar haarene til at rejse sig paa armene paa to hoejst umusikalske piger som os!:) Udover at vi igen droemte os tilbage til Indiens gader, besoegte vi det lokale frugtmarked, hvor vi endnu en gang lod os rive med af stemningen og i bussen paa vej hjem endte ud med at sidde med en ananas, fire bananer og fem papaya -Alle komplet umodne og uspiselige, fedest…
Hotellet gjorde dog ogsaa sit for at faa timerne til at gaa lidt hurtige, og diskede forrig aften op med et danseshow af den anden verden -Normalt ikke liige noget der ville falde i vores smag, saadan at sidde og klappe kaekt i takt med de andre hotelgaester og tage del i faellesdans (det er alt, alt for festligt til vores smag…;) ), men denne gang var det svaert ikke at lade sig rive med: Brune olierede stammedansere med en fejstig energi (de maa vaere paa gensing eller saadan noget…) svingede rundt med sabler, ildfakler og pigerne lod deres vibrerende rumper blive sat i frigear -Hold da fest, man blev jo helt hypnotiseret! Vi har siden hen forsoegt at gengive kunsten selv foran spejlet, men det saa bare lidt halvulaekkert ud… Vores store begejstrelse for showet maa have vaeret ret saa aabenlys, da nogen af danserne efterfoelgende spurgte om forlov om at komme hen og hoere hvad vi syntes om aftenens performance -En af dem havde vist lidt mere en show-evaluering i tankerne, og kekset blev det da vi paa dansk tiskende sagde til hinanden “at han er da lidt halv-maerkelig, synes du ikk’?” og en af danse-truppens piger aabenbart mestrede flydende dansk… -Upsi dupsi, afsloeret paa faersk gerning, hvad fanden er chancen ogsaa for at der skal komme en faering forbi naar man er igang med at bagtale?… Til alt held fandt hun det dog kun morsomt, og inviterede os med til gruppens traditionelle kava-drikning (en lokal jordsmagende drik lavet af vand og knust kava-rod ) dagen efter, akkompagneret af dansedrengenes guitarspil og sang i maaneskinnet… -Aaahh, fiji hvor vi dog vil savne dig!:)
Kys og kram sorte Fasambo og hoejhaarede Kanikunka
Skriv en kommentar indtil nu
Skriv en kommentar
