Arkiveret i: Uncategorized
Hola chicas et amigos!…:)
Saa har vi igen slaaet roeve’erne i saedet og sat os ved tasterne (denne gang paa en mac computer, saa paa forhaand en undskyldning for diverse slaafejl i denne gangs indlaeg) for at berette om den seneste tid!:) For at starte fra en ende af (begyndelsen selvfoelglig), drog vi fra kapitalen Wellington laengere mod Nord til byen, Taupo.
Vi var i Abel Tasman for alvor blevet bidt af trekker aanden og faaet blod paa tanden til at begive os ud paa mere udfordrende og kraevende ruter- nu var vi jo allerede fitte og parate!:).. Efter derfor at have koebt lige omkring 200 pakker nudler (ja man laerer vel af sine fejl saa ingen pastasalat og oeller til os denne gang) og to stk. termokop fra den lokale tankstation som noedloesning da alle butikker havde paaskelukket (hvor ekspidienten gloede forundrede paa da vi sagde vi gerne ville give 20 dollars per stk. for de roede termokopper. At doemme efter hendes skeptiske ansigtsudtryk var det de foerste hun havde solgt siden lanceringen) drog vi paa hiking tur numero 2: Tongariro national park, northern circuit tramping tur i 3 dage. Til de laesere der ikke er fuldtids Ringenes Herre fan kan vi informere om at denne rute ogsaa er bedre kendt som “Vejen til Mordor”. Vi foelte os derfor som Frodo og Sam, som vi traskede igennem det smukke lava landskab med emerald groenne soeer og roede kratere og Mount Doom (som vi besteg) knejsende ved vores side. Siden vi var paa original settet for triologien kunne vi dog heller ikke modstaa fristelsen til at afbryde vandringen fra tid til anden og filme et par nyfortolkninger af nogle af de klassiske scener, saasom “Samvis Goatcheese, from now on I have to be on my own” og “Frodo kigger besat paa ringen” – I kan godt glaede jer til fremvisningen!:) Dog var det ofte svaert at loesrive blikket fra det fuldstaendigt surrealistiske maanelandskab, hvor man konstant frygtede at der ville komme blodlystne orker loebende ned af de stejle bjergskraaninger, og med koncentrationen paa aegte Soeren Ryge maner rettet udelukkende mod naturen glemte vi helt de vaerkende foedder og de tre dage floej afsted. Det skal dog naevnes at vi denne gang ikke blev hjemsoegt af saa mange ryg og ledsmerter som sidst -givet vis paa grund af vores liiidt mere fornuftige oppakning (og at vi eventuelt var blevet lidt mere fitte?… Vist oensketaenkning i betragtining af alle de cafebesoeg, men man kan jo altid droemme…:) )- og naar vi om aftenen ankom til hytterne, var det derfor paa lidt mere overbevisende trekker-facon end sidst, hvor vores gang pga. smerter mest af alt lignede to genoplivede gravballe-maends forsoeg paa at staa paa benene!:) -Ikke nok med at vores fysik denne gang overvandt det haarde terraen, fik vi oven i hatten ogsaa af vide at vi trekkede med stil! Jaja, der var skam rosende ord i luften (godt nok fra en lidt underlig hoejtgrinende, gamache-iklaedt hestehale-tysker af slagsen, men naar man er iklaedt tre dages gammelt svedigt toej og ligner lort tager man alle komplimenter til sig), og kommentarer om hvorledes vi saa stilige og brandgodt ud med pashmina-sjaler og perle-oereringe foej omkring os… -Som I derfor nok kan regne ud var det med selvtilliden i orden og en af de mest enestaaende naturoplevelse EVER i rygsaekken at vi vendte snuderne mod Taupo igen…:) Og, hov, ej at forglemme ogsaa med inspiration til en nyfortolkning af 50 Cents hitsang P.I.M.P -En smagsproeve, en lille appetitvaekker eller teaser til det faerdigt udarbejdede resultat om man vil, lyder nogenlunde sadan her: “I don’t know what you heard about me :/: But you can’t get a elverbread out of me :/: I’m friends with big Gandalfi :/: ‘Cause I’m a motherfucking H.O.B.I.T” 
Og saa havde vi jo et foedselsdagsbarn: Julle skulle fejres d. 27, hvor hun rundede de tyve og dagene som ung og loessluppen teenager var ovre -Forslag til vilde sidste-oejebliks-udskejelser, saa som biltyveri, svampe-rus, et besoeg i brummen og abort, blev ivrigt debatteret i loebet af de mange timers trekking. Den vildeste event blev dog kun til at vi dagen inden den store dag saa Ringenes Herre under indtagelse af muffins og banofee-pie-chokolade (det skal dog naevnes at det store indtag af dette var lidt af en praestation i sig selv), sa det var med den nerveprirrende scene “smider-Frodo-mom-ringen-i-bjerget-eller-ej” rullende i baggrunden, at vores julle-pige gik ind i tyverne…:) Og det jo skulle fejres med maner, saa dagen boed paa et aktivitetsspaekket program hvor vi gjorde det lidt op for den manglende vildskab. Efter to timers grovaedning af en morgenmadsbrunch, udarbejdet af gastronomi-chef Maro, som kunne affodre en hel haer, stod den paa et tandembungyjump -I hoerte rigtig ja, vi satsede endnu engang liv og lemmer for at opleve et adrenalin-sus af den anden verden!:) F**k, det var skraemmende, hvilket ogsaa afspejlede sig i den optagede dvd-film, hvor vi kunne se at vores spring, de tilhoerende febrilske skrig og vores bekymrede trippel-tjek-spoergsmaal om udstyrets sikkerhed tilsammen udgjorde et meget oemt syn… -Heldigvis for os -og til stor ydmygelse- viste de netop vores film om og om igen for de nytilkomne bungy-kunder i den naeste halve time, og vi gaetter paa at vi nok har skraemt de foerste halvtreds kunder vaek…;) Herefter stod den paa et afslappende besoeg i Taupos thermal streaems, hvor vi vaskede de flossede nerver vaek i det brandvarme (auch, min couch!) thermiske vand, og som kransekage-figuren for denne festlige dag boed aftenen paa besoeg paa mexicansk restaurent med leakre quassedillas og tilsvarende ulaekre anis-drinks -Disse blev ikke bedre af tjenerens forgaeves forsoeg paa at kamouflere smagen med en flaske hindbaer-sirup, men vi lod os ikke gaa paa af de spildte drinks-penge da restaurenten som en ekstra kunde-bonus gav os lov til at vaere outlaw og smide skreallerne paa gulvet fra den hele kurv peanuts, vi fik sat til livs -Ja, ja, den er sgu god nok, man spiste bare peanutsen og saa, vups, ned med skreallen paa gulvet!:) Resultatat blev dog at vi med en kraftanstrengelse haardere end tangoriro-vandreturen maatte kaempe os igennem en massiv bunke skraeller for at naa frem til udgangen og dagens endestation, den lokale bar. I kedelighedens tegn blev vi dog heller ikke laenge her og festede igennem, som vi ellers havde i planerne, da den hoejst pres stangstive amerikaner, Chris, (der havde formaaet at ifoere sig sit baelte saaledes at dette gik igennem bokseshorts’en istedet for buksen som han havde glemt at lukke) valgte at belejre vores bord og tage hul paa det hoejst spaendende ice-breaker emne “amerikansk oekonomi i nyere tid” -At denne tyve minutters samtale var en monolog og vi ikke kom med et eneste input gik ham aabenbart ikke paa, saa vi valgte til sidst hoefligt at stikke en hvid loegn for at undslippe. Med ordene “Vi hedder forresten begge to Chris ligesom dig, hvor sjovt, og vi bliver noedt til at ga hjem og sove nu -Puha, er klokken virkelig 10.15? Saa maa vi hjemad!” sneg vi os derfor vaek fra aartusindets mest kedelige samtale og ud i regnvejret -For selvfoelgelig at soege ly og varme paa den naermeste Mc.Donald’s, hvor man ligesaa godt kunne runde dagen af med en sundai nu hvor man alligevel var der (vi fik dog ikke den obligatoriske ind-i-fryseren-foedselsdags-oplevelse, da vi som forklaret af det venlige personale “ikke havde annonceret vores besoeg i forvejen”)!:) -Se, saadan fejrer man foedselsdag!;)
Taupo boed dog paa mere end runde dage, og blev og scenen omkring vores moede med dansken: Foerst stoedte vi ind i fire drenge fra det koebenhavnske, som vi havde en fornoejelig aften ude med -Herligt at kunne fortaelle nogen roeverhistorier paa dansk!:) Og hvis vi ikke havde haft noget at snakke om, kunne vi snildt have brugt hele aftenen paa bare at kigge maabende paa samtlige diskotekets kiksede fyre, som med et valgte at hoppe op paa et af bordene, flashe deres halvkvabsede oelvom og lady-boobs og begive sig ud i vild og (forsoeg paa) sexet dans -der skulle dog ikke gaa mange minutter foer diskotekets tilsvarende mest ucharmerende piger blev misundelige over al opmaerksomheden rettet mod drengene, og derfor fluks og paa vaklende bilka-stilet-ben hoppede op paa bordet og gav dem kamp til stregen -Vi er endnu ikke blevet enige om hvem der helt praecist vandt grimheds-konkurrencen, men et er sikkert: Hylagtigt morsomt var det!:) Dog ikke lige saa sjovt som aftenens maerkeligste indslag: En fyr i stramtsiddende badetoejs-lignende toej, med afbleget karse-frisure, to kampesten af nogle bling-bling-oerestiks og lidt for meget selvtillid. Denne utiltalende mandsperson valgte at belejre os hele aftenen og det skete med indgangsreplikken “Jeg kan score alle toeser, hver og en!”. Herefter gik et godt rum tid med at forsoege at varme op under den stakkels Julie, der til sidst fik afvaerget ham ved at overbevise hr. desperato om at vi var et lesbisk par (bare rolig derhjemme -Vi maatte tage alle midler i brug!)… Dette skulle dog ikke slaa ham ud af kampen, og han fandt i loebet af resten af aftenen derfor alle sine bedste one-liner-tricks frem, vi naevner i flaeng: “Dyrker du sport? For det ligner du har de beeedste mavemuskler!”, “Hvis du tjekker om jeg har haar paa brystet, saa kan jeg tjekke dine ben!” og ynglingen, som blev brugt i lige omtrent slutningen af alle saetninger “…men det er ogsaa fordi jeg er personal trainer”. Selvom de var svaere at staa imod, fik han dog ikke skovlen under os, men blev istedet vaerfet videre over til en af vores koebenhavnske foelgesvende, som han med et kys paa kinden saa tog kampen op med… -Aahaa, magen til festoriginal skal man lede laenge efter, men hvilken fornoejelig aften!:)
Dagen derpaa maatte turen dog gaa videre fra vores hoejtbeskattede taupo med kurs mod Rotorua, New Zealands lugte-by nummer 1. -Overalt, hvor du befinder dig, stiger der svovlgasser op fra undergrunden og en liflig duft af raadne aeg (meget lig den duft, man udskiller efter at have indtaget en hel pose svedsker! -Hvis man da er syg nok i roen til goere det…) sniger sig ind i nease-borene -Fy for den lede roedbede, men en god undskyldning for at lave en sniger i ny og nae, haha!;) I rororua skete der ikke det helt store -Primaert fordi vores Joachim-Von-and-mentalitet var for naerig til betale for hoved-aktiviteterne, saa som Maori-show og fornaermende dyr udflugt til en geo-termisk park. Vi valgte istedet for at bruge vores tid paa endnu en ny yndlings-cafe, Fat Dog, hvis is-kaffe var to die for og blev indtaget i rigelige maengder under vores daglige 4-timers-besoeg!:) Ellers gik tiden med mere selvforkaelelse i termiske bade i det lokale “Polynesian Spa”, der boed paa forskelligt temperede svovl-bade, alle med udsigt til soeen og alle usandsynligt ildelugtende (Hvilket vi ogsaa blev efter at siddet og kogt i flere timer -Det har bare med at vaere lige saa sundt for huden, som de siger…)! Derudover budte tiden her paa et kaert gensyn med Martin fra Queenstown, vores egen lille roedhaarede kroeltop fra Englands bondeknolds-del, som pudsigt nok var endt op paa vores hostel-vaerelse … -Vi holdt ham lidt misteankt for at have forfulgt os siden syd-oeen, den stalker!, men det var hyggeligt at faa alle rejseanekdoterne siden sidst!:)
Med disse ord og Bruce Willis beroemte one-liner “yeepie-kay-yae-motherfuckers” vil vi takke af for denne gang og oenske jer alt det bedste derhjemme!:)
Kys, knus og klem (i rumpen selvfoelgelig -Hvor ellers?) Julie og Marie-Louise, Chris og Chris, Sam og Frodo -Kaert barn har mange navne
Skriv en kommentar indtil nu
Skriv en kommentar
