Julie & Marie-Louise’s rejseblog

Maro nu har du en fjer paa igen…

Kaere alle..

Vi har en tilstaaelse, en grum og dyster en af slagsen: Vi er blevet adrenalin-narkomaner! En overset, men tag ikke fejl, farlig sygdom, der kan drive den sygdomsramte ud i de moerkeste og mest desperate handlinger. “Ja ja” taenker i jo nok “taget i betragtning af alle de utallige oplevelser i ugentligt rapporterer om her paa bloggen, saa burde det vaere et snildt problem at holde en saadan lidelse i haevd”.. Heri maa vi selvfoelgelig ogsaa give jer delvist ret, da det ugentlige program plejer at vaere taet pakket, men paa de faa dage hvor man ikke lige lader sig kaste ud af et fly eller taemmer python-slanger, saetter de ind.. abstinenserne, rastloesheden og det konstante behov for underholdning, der vokser sig stoerre og stoerre som en baendelorm i en sund tarm. Naar man derudover pt er i de samme byer som vi har vaeret en gang foer og de eneste sjove historier, som vi har oplevet sammen og derfor kan fortaelle hinanden, er fra nattens droemme eller toiletbesoeg, er det paa disse dage at man bliver draget ud i moerke handlinger…

En dag som i dag- nyligt ankommet til Wellington, kun med transport paa dagsprogrammet og for traette til at tage i byen, fik rastloesheden hurtigt et solidt tag i os og drev os, i hunger paa stimulation, til foerst at tjekke alle byens biograf tider for derefter at ende op med et stk. large Domino Godfather pizza og to l. chocolate-caramel-cream-is til deling. Saa kunne man jo altid bruge aftenen paa at spise… Som om det ikke skulle vaere nok brugte vi hele gaardsdagen paa at se intet mindre end fire films (ps. er der nogen der har set “Being John Malcovich” og kan fortaelle os hvad der er meningen med hele galskaben?.), soergeligt!!

Dog har dagen budt paa en god ting, som varmede om hjertet. Som vi denne morgen traadte ind i Kiwi-bussen, spaendte paa vores nye anstrengende buschauffoer nu kunne vaere, skilte menneskemaengden foran os og ingen mindre end Jerky Berky sad ved rettet og tronede- hvor heldig kan man vaere? Det er ikke mange mennesker der faar privilegiet af at rejse baade nord- og sydoeen rundt med det menneske paa jord, der udstraaler mest ulaekkerhed. Eftersom der ogsaa var nye rejsende med bussen blev de samme klamme jokes fortalt og volumen skruet op for buisness-time-sangen endnu engang, da de ikke skulle snydes..

Vi savner jer og i maa have det saa godt, vores tur gaar nu til fryseren og is runde to!;)

greetings Julie og Maro (som i dette oejeblik sidder med en stak gaasefjer paa hovedet fra hostellets paaske-deko)

2 kommentarer indtil nu
Skriv en kommentar